23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danske fiskere lægger pres på supermarkedskæderne

90 pct. af de fisk, der landes i de danske havne, sælges til udlandet.

77 procent af forbrugerne i Danmark går i supermarkedet eller i discountbutikken, når de skal købe fisk, men en del af fisken i køleboksen er fanget uden for landets grænser.

Det vil de danske fiskere, der er organiseret i Danmarks Fiskeri-forening PO, gerne lave om på.

Det skriver Dansk Handelsblad i sin nyhedsmail.

- Vi vil gerne i dialog med detailhandlen, så vi både kan få flere danskfangede vildfisk i kølediskene og samtidig få en større variation i udvalget til forbrugerne. Det er til fordel for alle parter – også detailhandlen fordi de vil få mere tilfredse kunder, siger formanden for de danske fiskere, Svend-Erik Andersen.

Fødevareministeriet har netop offentliggjort et charter, hvor dagligvarebutikker i Danmark skriver under på, at de bl.a. vil gøre det nemmere for kunderne at tage det sunde og bæredygtige fødevarevalg.

- Men i dag er der ofte kun tre forskellige fisk, som forbrugerne kan købe fersk, når de køber ind i deres lokale dagligvarebutik. Det er laks fra Norge, torsk fra Norge og så danske rødspætter. Kun ganske sjældent er der andre ferske fisk eller skaldyr – det kan eksempelvis være vakuumpakkede, ferske muslinger – selv om de danske fiskere lander masser af andre arter: Kulmule, kuller og sej for at nævne nogle, siger formanden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.055|